Matematiklærerens effektive brug af internettet
- evt. specielt i forbindelse med materiale til den mundtlige prøve og til kortere undervisningsforløb
Eigil Hansen fra EH-Mat kommer forbi og giver avancerede tips og tricks til brug af Internet, når det skal handle om matematik i ungdomsskolen, efterskoler og folkeskolens ældste klasser.
Der lægges vægt på
- hvor du finder de gode steder til matematik på dit undervisningsniveau både lærerrelevante (forberedelsesfasen) og elevrelevante (undervisning, forberedelse, hjemmearbejde, prøven)
- hvordan du får det du finder til at se præsentabelt ud i dit eget materiale (tekst, tabeller, illustrationer, særlige matematiske tegn og symboler)
- hvordan du overfører taldata fra tabeller, så de kan virke aktivt i regneark
- hvordan Internet kan anvendes i undervisningssituationer og under den mundtlige prøve
- og lidt om copyright naturligvis
Du får et væld af ideer til egen forberedelse, til undervisningen eller/og til arbejdet med de mundtlige prøver.
Du får lejlighed til selv at afprøve mulighederne på Internettet med tips og hjælp både til den erfarne og den mindre erfarne edb-bruger.
Eksempler på opgaver og kortere undervisningsforløb, hvor materialet stammer fra internettet, udleveres på tryk og på CD, så du kan arbejde videre med sagerne hjemme.
Bl.a. får du udleveret en særudgave af bogen “Internet for matematiklærere”
Kurset henvender sig til matematiklærere i folkeskolens 6.- 10.klassetrin, i ungdomsskolen, på efterskoler og på Almen Voksenuddannelse.
Instruktøren Eigil Hansen har mange års erfaring inden for området og har bl.a. siden 1997 hvert år fremstillet 18 friske opgaver til den mundtlige prøve i matematik. I de fleste af disse opgaver har Internettet spillet en rolle, og det er den erfaring du nu kan få del i.
Internetkurser i øvrigt
Kurser i lærerens anvendelse af Internettet - dels til sig selv, dels i undervisningen - kan arrangeres for alle faggrupper og blandede grupper. EH-Mats force er at mixe det tekniske med det pædagogiske og didaktiske. Kontakt EH-Mat for yderligere aftaler.