6 skriftlige matematikprøver
til AVU trin 1
- Fra jord til bord
- Cykel-motion
- Familiel Frederiksen, Parcelvej 1 7777 Pengeløse
- Rebild Bakker - et konferencecenter
- En ferietur til Lanzarote
- Fra kildevand til spildevand
Forord til materialet
De 6 opgavesæt har været anvendt til trin 1 prøver på forskellige VUCer i Danmark i 1997.
Sættene er på ganske almindelig vis fremstillet af et holds lærer. Efter prøven har læreren givet sættet til EH-Mat, som har finpudset layoutet og efter aftale lavet faglige småjusteringer, hvor det har syntes nødvendigt. EH-Mat har endvidere sørget for, at sættene blev skrevet, så de kunne læses af 4 forskellige EDB-programmer: MS Works 4.0, MS Word 97, MS Publisher 97 og Corel WordPerfect 7. Formålet med dette arbejde har været at give andre kolleger mulighed for at anvende opgaverne, evt. redigere og tilpasse dem efter behov.
EH-mat leverer også opgavesættene i sort/hvid kopi til kopiering på egen kopimaskine.
De deltagende læreres basis-layout er bibeholdt. Derfor ser opgavesættene forskellige ud.
Hver især var opgavesættene fremstillet til et bestemt hold, så helt naturligt varierer de i måden at servere oplysninger på, mængden af oplysninger, mængden af spørgsmål mv. EH-Mat eller de implicerede lærere har ikke til hensigt at vurdere de enkelte sæt. Det overlader vi trygt til de kolleger, der måtte ønske at anvende dem til træning fremover.
De medfølgende facitlister skal forstås som forslag til facit, samt forslag til opstilling. I nogle tilfælde er tilføjet vejledende tekst ment som en hjælp til kursisten ligsom der nogle steder er angivet flere forskellige måder at løse problemet på.
Opgavesættene kan naturligvis anvendes som eksempler på skriftlige prøver. Men de kan også anvendes som inspiration til arbejdet med tematisk matematik, som inspiration til kursistarbejder eller på værkstedet.
Hvis interessen er stor nok, vil der også fremover blive forsøgt lavet tilsvarende samlinger. Vil du som VUC lærer have et af dine sæt med i samlingen, kan du henvende dig til EH-Mat.
Materialet kan købes af VUCer og andre interesserede undervisningsinstitutioner. Det forhandles som nævnt som kopimappe og som CD-Rom. Ved køb får institutionen retten til at kopiere til eget brug, samt naturligvis at redigere i opgaverne, f.eks. i forbindelse med opdatering af oplysninger. Anvendelse af CD-Rommen giver også mulighed for at udskrive opgaverne mv. i farver, da mange bilag, illustrationer, koordinatsystem mv. er med farver.
God fornøjelse med arbejdet